Fødevaregodkendelse - Hvorfor er det så vigtigt

Har du overvejet om dine krukker, altankasser, højbede og andre dyrkningsbeholdere indeholder kemiske stoffer, der kan afgive skadelig kemi til din jord og dine planter?

Planteskoler landet over melder om stigende salg af økologisk jord og planter, så der er en klar tendens til at flere og flere mennesker ønsker at dyrke deres egne afgrøder uden kemikalier.

Desværre er der mange, der ikke tænker på, at de materialer, der er i kontakt med jorden, kan udskille stoffer, der er sundhedsskadelige på kort eller lang sigt.

Køkkenhaver i skoler, daginstitutioner, restauranter, gårdhaver, byhaver og offentlige arealer samt steder hvor generel fødevaresikkerheden er en faktor bør altid anlægges i gift-frie materialer, der er godkendt til fødevarer.


Husker du jernbanesvellerne?

I 70’erne var det helt normalt at lave terrasser, højbede og sandkasser af brugte jernbanesveller. De var billige og langtidsholdbare, så de fik massiv udbredelse i både private hjem og institutioner.

Efter nogle år fandt man dog ud af, at at svellerne blandt andet var imprægneret med stoffet kresol (methylphenol), der viste sig at være kunne fremkalde allergi og eksem ved berøring. Desuden er stoffet under stærk mistanke for at være kræftfremkaldende.

Det blev direkte forbudt at bruge de kresolbehandlede sveller til legepladser, højbede og andre steder, hvor man kan risikere at berøre svellerne eller dyrke noget spiseligt i nærheden. Hvis man har sveller i haven og ønsker at fjerne dem, så skal de behandles som særligt problematisk affald på linje med asbest.

Det har også vist sig, at svellerne afgav kraftigt forurenende stoffer til den omkringliggende miljø. Selv nu, hvor der er gået mere end 40 år, kan der måles øget forurening i den nærliggende jord, der er langt over grænseværdierne.


Jernbanesvellerne er et eksempel på, hvad der kan ske når man bruger materialer, der er fremstillet til byggeri eller industri til rekreative formål som f.eks. at lave højbede, legepladser og haver.

Bemærk, at det ikke er nok at kigge på hvad selve plantebeholderen er lavet af, men også hvordan materialet er blevet overfladebehandlet samt hvilke stoffer, det har været i kontakt med.

Jernbanesveller er lavet af træ - og det er jo et naturligt og og ufarligt materiale - men de var blevet behandlet med et stof, der - på sigt - viste sig at være giftigt.


I 80'erne gentog vi mere eller mindre historien da vi byggede alting op i trykimprægneret træ, der var behandlet med kobberoxider, der var giftige og kræftfremkaldende.

I dag er der heldigvis udviklet mere skånsomme typer af imprægnering, men det anbefales stadigt ikke at bruge behandlet træ i direkte kontakt med jord, der bruges til dyrkning af mad.


Hold dig opdateret og informeret

Engang blev kresol brugt til medicinske formål. I dag regnes det for at være et særdeles problematisk giftstof. Nogle mennesker har svært ved at acceptere, at ting der engang var ‘gode’ pludseligt bliver ‘onde’.

Du kan evt. læse denne tråd om kresol på Havenyt.dk, der ejes og drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Især kommentar 8/10 og 10/10 viser en uheldig - men desværre ret hyppig - modstand mod den nye viden.

Husk, at mange af de sprøjtemidler og kemikalier, som vi for et par årtier siden anså for at være harmløse er nu blevet forbudt grundet risiko for helbred og miljø. 

Bildæk krydderurter

EURpaller, murerspande, bildæk og alt det andet

Efter historien omkring jernbanesvellerne er det nærliggende at tage fat i havekonstruktioner af transportpaller og pallerammer, der er blevet super populære de seneste år.

Vidste du, at brugte paller er klassificerede som miljøfarligt affald af Miljøstyrelsen? Det er blandt andet forbudt at fyre med brugte paller i brændeovnen, da de kan indeholde giftstoffer.

Af hensyn til fødevaresikkerheden bør du kun anvende helt nye paller, hvis du vil bruge dem til at opbygge f.eks. en lodret have til spiselige afgrøder. Du bør også sørge for, at den barriere, der normalt etableres mellem jord og træ, er lavet af giftfrit materiale.

Desuden må efterbehandling i form af træbeskyttelse, olie eller maling ikke afgive kemikalier hvis det kommer i direkte kontakt med jord og planter. Disse råd gælder naturligvis for alle typer træplantekasser til spiselige afgrøder.


Andre populære - men absolut ikke giftfrie - plantekasser er murerspande og -baljer, traktordæk og bildæk samt kloakrør af PVC.

Har du nogensinde prøvet at lugte til en murebalje eller en af de sorte spande? De stinker af kemi - bogstaveligt talt! Det tager flere måneder før lugten foretager sig. Spanden holder i øvrigt heller ikke op med at afgive kemiske stoffer fordi den er ‘dampet af’.

Et kloakrør er fremstillet til et helt andet formål end havebrug og er ofte coated med en kemisk film, der sørger for at indholdet glider let og ubesværet igennem. Det har aldrig været meningen, at kloakrør skulle bruges til at dyrke fødevarer i og den kemiske film er meget svær at rense af.

Ovenstående bildæk med krydderurter er fotograferet i en københavnsk vuggestue, der er meget optaget af økologi og sundhed. Det er helt sikkert ikke ond vilje, der får institutionen til at bruge et bildæk som plantekasse. Det er givetvis mangel på viden om, hvor mange dybt problematiske stoffer, der er tilsat gummiet for at forlænge dækkets vejgreb og levetid.


Hvordan vælger du de sikre løsninger?

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at du har et valg. Du bestemmer, hvad dine planter skal gro i, så du med glæde og god samvittighed kan spise afgrøderne.

Brug din sunde fornuft

Overvej om det produkt du kigger på er lavet til kontakt med fødevarer.

En potentiel plantebeholder, der er opfundet og produceret til at blive brugt i byggeriet, industrien eller transportsektoren skal være robust og holdbart og leve op til de kriterier, der er i de brancher. Og fødevaresikkerhed er ikke relevant, når man fabrikerer kloakrør.

Brug næsen

Hvis en potentiel plantebeholder lugter af kemi, så er det fordi den afgasser kemiske stoffer. Det kan være fra selve materialet eller fra overfladebehandlingen.

Hvis du ikke kan få dokumentation for, at det er harmløst, så bør du måske vælge en anden løsning. 

Brug fingrene

Hvis overfladen på plantekasserne smitter af - enten med overskudsfarve eller en fedtet film fra støbning - så er det en god idé at undersøge om det er noget, du kan vaske af og komme ind til et 'rent' produkt. 

Genanvendt plastik

Hvis en potentiel plantekasse er lavet af genanvendt plastik, så er det heller ikke nemt at vide præcis, hvad den indeholder samt hvilke tilsætningsstoffer, der er er tilsat plastiken for at binde den sammen. Genanvendt plast er godt for miljøet, men det er ikke givet at det er sikkert at dyrke mad i.

Mange altankasser og blomsterkrukker er primært fremstillet til at rumme smukke, dekorative blomster og ikke til at dyrke mad, så selv om du kigger på plantekasser hos blomsterhandleren eller i havecenteret, så er det ikke givet at den er godkendt til fødevarer. Spørg i butikken.

Træ og det, der ligner

Nogle typer træ er naturligt imprægnerede og meget holdbare. Til professionelt anlagte haveanlæg og legepladser er det især sorten robinie, der er populær, da den er vedligeholdelsesfri og holder i mange år - selv i direkte kontakt med fugtig jord.

Mange andre typer træ er behandlet med mere eller mindre harmløse stoffer: imprægnering, træbeskyttelse eller limprodukter. Du bør overveje, om både træproduktet og den efterfølgende vedligeholdelse af træet kan foregå på en måde, der sikrer dig sunde afgrøder. 

Der er også kommet en del kompositmaterialer eller kunsttræ på markedet. De er primært lavet til facadebeklædning og terrasser. Før du bygger højbede og plantevægge af disse bør du tjekke hvad de er lavet af og hvordan de er overfladebehandlet. 

Tegl og ler

Krukker af ler og tegl er heller ikke nødvendigvis sikre. Engang blev terracottakrukker hånddrejet i Italien, Grækenland og Spanien af det gode rødler, der var i jorden i disse områder. 

I dag bliver langt de fleste krukker fremstillet på store fabrikker i Vietnam, Kina, Tyrkiet og østeuropa. Leren bliver tilsat additiver, der sikrer at den ikke så let går i stykker under produktion og transport. Overfladebehandlingen bliver sjældent dokumenteret. 

Lerkrukker er noget af det smukkeste, men vælg med omhu!

Gør op med 'Vi plejer' og 'Sådan har man altid gjort'

Som nævnt flere gange i denne artikel, så har der været en udvikling, der gør at vi bliver nødt til at stille spørgsmål ved tidligere tiders praksis. 

Dels bliver produkterne ofte ikke fremstillet på samme måde som tidligere.

Dels har forskning og erfaringer fået os til at stille spørgsmål ved tidligere tiders 'sandheder' og forbyde stoffer, der har været brugt i både landbrug, byggeri og industri.

Og sidst men ikke mindst er vi blevet meget mere opmærksomme på sammenhængen mellem kvaliteten af dét vi spiser og vores helbred.

Derfor er det helt relevant at stille uddybende spørgsmål, når sælgeren i butikken siger 'man har altid brugt det her materiale til at dyrke planter i' eller 'Vi sælger mange af de sorte spande til at dyrke planter i' eller 'Den her tror jeg altså sagtens du kan bruge til planter'.

Det er dine planter og det er dig og din familie, der skal spise afgrøderne!


Fødevaregodkendelse er din sikkerhed.

Minigarden plantevægge er fremstillet under strengt kontrollerede forhold og overholder EUs krav og normer til fødevaresikkerhed.

Derfor kan du være sikker på, at dine afgrøder er helt fri for bekymrende kemi.

foedevaregodkendt
Du kan læse om EU-normen her

Minigarden er udviklet specifikt til dyrkning af afgrøder i erhvervsdrivhuse, så derfor har produktet være fødevaregodkendt siden 2006.
Plantevæggene er fremstillet af 100% polypropylen. Læs mere om materialet her


Hvis du arbejder professionelt med planteavl eller laver køkkenhaver i skoler, institutioner, restauranter eller lignende, så bør fødevaresikkerhed være en selvfølge. 


Familiefirmaet bag Minigarden har lange traditioner for at arbejde for et bedre miljø og bæredygtighed.

Du kan læse historien om plantevæggene her

Gør-det-let produkter fra Minigarden

Minigarden Vertical

Minigarden Vertical

Kvadratmeterhaven

Kvadratmeterhaven

Minigarden Corner

Minigarden Corner

Plantesøjle

Plantesøjle

Vægophæng

Vægophæng

Minigarden Fixers

Minigarden Fixers

Drypvanding

Drypvanding

Minigarden Basic selvvandingspotter

Minigarden Basic selvvandingspotter

Om Minigarden

Produkter

Populære emner

  • Urban gardening
  • Grønne vægge
  • Byhaver
  • Hvad kan jeg plante?