Select Page

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at lege med de mindste. Lange, søvnløse nætter sluger overskuddet ud af en ellers morgenfrisk forælder. Hvis det ikke er baby, der skriger, så er manden sulten, eller stuen græder efter en oprydningsseance. Alene tid med din baby er dyrebar, og den kommer ikke altid af sig selv. Her er et bud på en aktivitet, du kan tage til med din nyfødte, der er godt for dem og for jeres bånd.

Baby hånd

Kan babyer danse?

Børne- og babyrytmik. Du tænker måske ikke, at ’baby’ og ’rytme’ nødvendigvis går hånd i hånd – men det gør det!

Ikke nok med, at det er godt for dig at komme afsted med din baby til en sjov aktivitet, så er rytmik også rigtig godt for dit barns udvikling! Det styrker nemlig dit barns medfødte musikalitet, rytme og motorik samtidig med, at de hygger sig med dig til alle de gode børnesange, som du ikke kan komme udenom som forælder. Til timerne bruges der mange redskaber som fx sæbebobler, ærteposer, xylofoner og meget mere.

Alle barnets sanser bliver aktiveret og stimuleret. Dette hjælper både deres kropslige og sproglige udvikling ved hjælp af dans! Et af de steder du kan kigge efter et babyrytmik hold er på denne hjemmeside: https://pernilles-boerne-babyrytmik.dk/. Her er der heller ingen krav om, at du skal få et abonnement eller betale for mere end én time ad gangen. Du er jo en travl forælder, og motivationen kan være nok så stor, uden at det er realistisk, at du kan komme ud ad døren. Det skal der være plads til!

Barn i bevægelse

Andre alternativer

Hvis babyrytmik ikke lige er noget for dig, er det selvfølgelig ikke den eneste måde, hvorpå dig og baby kan bevæge jer sammen. Du kan også overveje stimulastik, der kombinerer stimulation og gymnastik i et væld af forskellige lege, der skal stimulere din babys sanser. 

Hvis du vil gå i en helt anden retning, kan du også gå til baby-yoga. Ja, baby-yoga! Babyer er rigtig gode til yoga da de, modsat voksne, lever fuldstændig i nuet. Og så elsker de at blive drejet og flyttet på af en, de stoler på. 

Det er ikke kun godt for den mindste, men også for dig at få flyttet din krop. Især hvis det er dig, der netop har gennemgået en hård fødsel. Så giv dig selv og din baby en gave i form af bevægelse!